Jeg har fået en ny titel

Den 1. januar 2026 er den nye lov om autorisations- og tilsynsordning for psykologer trådt i kraft. Men hvad vil det sige og hvad betyder det for dig?

Som privatpraktiserende psykolog med behandlingssted er jeg nu omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds organisationstilsyn, journalføringspligt og sundhedsvæsenets klage- og erstatningsordninger, når du udfører sundhedsfaglig virksomhed.

For mig, som psykolog der allerede har autorisation, medfører det ret til at benytte en ny titel: ”Psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)”. I praksis betyder det ikke så meget, men det er vigtigt at psykologtitlen fortsat er beskyttet fordi du kan være sikker på at du får behandling hos en kvalificeret fagperson.

Den nye ordning medfører derudover, at jeg er underlagt samme regler som andre autoriserede sundhedspersoner, herunder krav om journalføring, tilsyn og klagesystem fra hhv. Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager. Ligesom læger og psykiatere.

Psykologer får med den nye ordning et nyt tilsyns- og klagesystem. Fremover bliver det Styrelsen for Patientsikkerhed, der skal stå for tilsyn med psykologerne, og Styrelsen for Patientklager, som står for klagesystemet. Psykolognævnet nedlægges pr. 31. december 2025.

Forskel mellem psykolog, psykiater og psykoterapeut?

Psykiatere, psykologer og psykoterapeuter behandler psykiske problemer, men har forskellig baggrund: Psykiateren er en læge, der kan udskrive medicin. Psykologen har en universitetsuddannelse, og kan behandle psykiske lidelser, samt diagnosticere. Psykoterapeuten er praktisk uddannet i samtaleterapi, og titlen er ikke beskyttet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top